Når der i løbet af sommeren bliver “for mange” bier i bistadet, deler bifamilien sig. Bidronningen og ca. halvdelen af arbejderbierne forlader bistadet for at finde en ny bolig. Det er biernes måde at formere sig på.

Inden de sværmer, har de fyldt deres maver med honning. De er derfor ikke aggressive og stikker normalt ikke medmindre de ligefrem bliver klemt. Derfor er der ingen grund til at være bange for en bisværm.

Bisværmen kan vælge at bosætte sig på steder, hvor bierne vil være til gene for mennesker, f.eks. under taget i en carport, under udhænget på huset eller i et hulrum.

Du kan få en biavler til at hente bisværmen hvis den sidder et sted der er fremkommeligt.

Når du opdager bisværmen skal du hurtigst muligt kontakte en biavler, for hvis først bidronningen har accepteret det nye bo og er kravlet derind, kommer hun ikke godvilligt ud igen og bierne bor så dér.

Så er luften pludselig fyldt af sværmende bier, og sætter de sig godt til rette i nærheden af dit hjem, er følgende medlemmer af silkeborg biavlerforening villige til at hente sværmen.

 Hvem ejer en bisværm?

De allerældste danske love er udførlige med hensyn til hvem, der ejer en bisværm.

Det skyldes naturligvis, at en bisværm udgjorde en vis værdi.

Det hed sig i gamle dage – altså på den tid, da hovedparten af Danmarks befolkning stadig ernærede sig ved at dyrke jorden – at en god bisværm før Sankt Hans var lige som meget værd som et godt læs hø.

Selvom en bisværm også i dag repræsenterer en værdi, holder regnestykket dog næppe længere. Vore dages hølæs kan jo også kan være ganske store.

Derimod gælder de gamle loves bestemmelser om, hvem der ejer en bisværm, stadig:

Den, der får øje på en bisværm og følger efter den og mærker hvor den sidder, har retten til sværmen. Det vil sige, har biernes oprindelige ejermand tabt sværmen af syne, har han også tabt ejendomsretten til den. Henter man sværmen på en anden mands grund, skal man yde erstatning for den skade man forvolder. Det vil dog under alle omstændigheder være en rigtig god ide at spørge om lov, inden man bevæger sig ind på en andens persons matrikel.